Allerød Pokemon Klub
Vi var 5 forældre der syntes at der manglede et sted, hvor lige fra den yngste nybegynder med sine forældre og de bedste, kunne komme og træne, lære af hinanden, samt have et fællesskab hvor der kunne snakkes om Pikachu og alle de andre små væsner. Derfor har vi lavet denne hjemmeside og startede Allerød Pokemon Klub op i sommeren 2024.
Onsdage kl 17:00 – 21:00 på Allerød Bibliotek.
Man kommer på det tidspunkt, der passer. Så kan man først komme senere, så dukker man bare op. De yngste skal typisk lidt tidligere hjem og i seng, så vi opfordrer til at man prøver at være der mellem 17-18, så man kan møde de andre. Der er indgang bag biblioteket. Vi sidder på 2. sal.
I Allerød Pokemon klub har man mulighed for at låne pokemonkort og blive introduceret for spillet. Det vil altid være hjælpere til stede, der kan give en god introduktion til spillet, og hjælp til selv om komme igang med at spille.
Så kom endelig forbi eller smid en besked til:
Jakob, Mads eller Keld.
Og bare rolig, der er også mødre, der kigger forbi.

